Thoughts

Billede fra Tumblr

I morgen går turen for mig tilbage til skolebænken. Jeg skal starte i 2.g og jeg tror godt, at alle ved, at det skulle være det hårdeste år i gymnasiet. Men ved I hvad, det skal nok gå. Jeg har erfaret fra sidste år, at det er ubeskrivelig vigtigt at planlægge tiden, for at få plads til alt. Personligt skal jeg selv have plads til veninder, kæreste, familie, blog, arbejde og selvfølgelig skolen. Det er virkelig ikke nemt, og sidste år fik jeg for meget. Jeg mistede lysten til ALT, fordi jeg blev så stresset. Hen af året forsøgte jeg mig med at planlægge min tid bedre, og det havde kun positive resultater. Jeg begyndte at indrette de timer, som jeg bare var hjemme. Jeg satte fx en time af til hver aflevering, også efter det, der havde jeg fri. Følelsen af friheden er nemlig utrolig vigtig. Derudover er det vigtigt at vide, at i gymnasiet siger man, at det er helt normalt at gå ned i karakter, og det er det også. Udover er det også vigtigt at være aktiv i timerne og mundtligt, da en stor del af standpunkt karakteren ligger i det mundtlige fra timerne.

Jeg har altid haft den holdning, at så længe man har gjort sit bedste, så er det godt nok. En karakter bliver givet, så man har et nemmere overblik af, at man er blevet bedre, ikke at jeg synes, at det er den rigtige vej at vise dette. Det synes jeg nemlig ikke. Jeg synes selv, at udtagelserne er meget vigtigere, og mere nyttige end et tal, fordi der kan man vide hvordan man bliver bedre. Næste år er jeg virkelig nysgerrig på, om jeg kan få alt til at fungere, efter jeg her i sommerferien har fået mere mod. Jeg vil gøre mit bedste og forsøge at blive bedre, istedet for at være ked af, at jeg har fået dårligt resultat.

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

Thoughts

Folk omkring mig har altid sagt til mig "Jeg kunne ikke forestille mig dig være ked af det", " Du smiler hele tiden", " Du er det gladeste menneske, jeg har mødt". Det er nogen af de bedste komplimenter, som jeg har fået og den der har hængt ved mig længst.. Jeg har lært det helt tilbage fra min opvækst, at det med at være sur på folk eller ting, som alligevel ikke er noget der kan ændres på. Det kan ikke betale sig. Jeg kan ikke se en eneste positiv ting ved det. Det ødelægger ens humør, man mister evnen til at forsøge, at få det bedste ud af de,t man allerede har. Det synes jeg nemlig også er utrolig vigtigt. Denne tankegang er jeg virkelig kommet langt med, og tror at det er den evne, der er en af dem jeg er mest glad for. Jeg ville ønske, at det var en evne alle havde. Ikke kun for deres eget liv, men også for deres medmennesker.

Likes

Comments